Spørgsmål om beregningsgrundlaget for flekstilskud til selvstændige

BrevkasseKategori: Juridisk rådgivningSpørgsmål om beregningsgrundlaget for flekstilskud til selvstændige
Anonym for 8 måneder siden

Jeg har enkeltmandsvirksomhed og modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne pga. autisme.

I de regnskabsår, som kommunen har beregnet tilskuddet ud fra, havde jeg en personlig assistent ansat med lønrefusion fra kommunen.

Mit spørgsmål er, om det ville være mere korrekt at trække assistentens løn ud af beregningsgrundlaget ?

log ind og se svar

Hej, du skal være logget ind for at se svar, klik her for at logge ind

Seneste Nyheder

Ny podcast om livet med synshandicap

I fredags skrev Sofie Monggaard, der er formand for Dansk Blindesamfunds Ungdom, på sin LinkedIn: ”Jeg er både glad og enormt stolt over, at vi nu er i luften med 'Øjenkrogen', som er Dansk Blindesamfunds nye podcast om livet med et synshandicap.”

Dansk Handicap Forum har hørt første afsnit af Øjenkrogen, hvor værten Sofie møder Kristian Schou Hedegaard, der har udviklet løbe-appen Move United. Kristian fortæller sin historie fra at have spist en kontamineret burger i Etiopien til at en grå plet begyndte at vokse i hans synsfelt.

Når Sofie spørger, hvad der gik gennem Kristians hoved, da han fandt ud af, at hans syn var i fare, beskriver Kristian åbent, at ”fysisk var det selvfølgelig hårdt, men psykisk var det helt ubeskriveligt”.

 

”Jeg er ikke så god til at se”

Han begyndte at forestille sig alle de ting, han ikke længere ville være i stand til efter synstabet. Heldigvis har Kristian nu fundet ud af, at man stadig kan stå på ski, løbe og lave mad med nedsat syn.

På en af Kristians løbeture på en mørk efterårsaften, havde han ikke kunne finde en ledsager til at tage med ham. Han måtte derfor løbe i kanten mellem grus og græs, og på turen observerede han, at alle de andre løbere også løb alene. Det gav Kristian ideen: ”Hvorfor løber vi ikke bare en tur sammen?”

Derfor har Kristian startet et initiativ, der hjælper blinde og svagtseende i hele Danmark med at dyrke mere motion og leve et aktivt liv gennem appen Move United. Her søger både personer med synshandicap og frivillige ledsagere en løbe- eller gåmakker. Dermed giver appen mulighed for motion og sociale fællesskaber for blinde og svagtseende.

Kristian er kommet langt både i hans egen proces som svagtseende og som grundlægger af Move United. Han kan også mærke det på sin mentalitet, fordi der kan gå uger imellem, at han ser det at mangle sit syn, som et problem.

”Jeg lever et helt normalt liv til trods for, at jeg ikke er så god til at se” fortæller Kristian i første afsnit af Øjenkrogen.

Dansk Handicap Forum glæder sig til at høre mere fra Øjenkrogen med Sofie Monggaard som vært, redaktør Mikkel Løfgren Rud, som også klipper og mixer med musik fra Steffen Breum.

Læs mere »

I fleksjobs bidrager man med det man kan

Tekst: Viborg Folkeblad

Foto: Frankie Cordoba // Unsplash

Det er 15 år siden Jan Mønster Pedersens liv ændrede sig drastisk efter en arbejdsulykke. Dengang arbejdede han på en stålfabrik og fik ved et uheld fik en skade på en nakkehvirvel på grund af et stort ryk i hans krop. I dag arbejder Jan og mange andre i flexjob hos Forenede Service.

Jan kunne med det samme mærke, at der var noget galt. Han havde fået et voldsomt ryk i kroppen, fordi gaffelnøglen røg af og i faldet forover mod maskinen tog han fra med sin arm. Arbejdsskaden har haft stor betydning for Jan, der i dag arbejder 2,5 time om dagen. Her gør han rent på Rosenvængets Skole i Viborg ansat i fleksjobstilling i Forenede Service.

”Lægerne siger, at lige så snart, man får den type skade, så er der ikke noget at gøre” fortæller Jan Mønster Pedersen.

Søren Mølgaard er også ansat i Forenede Service i fleksjob. Han er ansvarlig for, at der bliver sendt mopper og klude afsted fra kontoret i Viborg. Han er født lam i højre arm og arbejder 14 timer om ugen. Han venstre arm har fuld funktion, så med den har han klaret job som at stå i forretning og arbejdet som pædagogmedhjælper. Men den venstre arm endte med at blive overbelastet og opereret.

”Jeg vidste, at det ville ske på et tidspunkt. Det var en mærkelig fornemmelse pludselig at måtte overgå til fleksjob, men det var nødvendigt, da jeg ikke kunne noget som helst, når jeg kom hjem efter en arbejdsdag”, fortæller Søren Mølgaard.

Forenede Service tager ansvar

Sidste år havde Forenede Service mere end 300 personer i aktivering enten i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob. Statistikken for praktikanter og løntilskudsstillinger er, at cirka hver anden blev ansat i Forenede Service eller i en anden virksomhed.

”Vi har en politik om, at vi skal tage et socialt ansvar. Vi har gode samarbejder med jobcentre rundt omkring i landet. I Holstebro er cirka 35 medarbejdere, der i dag er i ordinær ansættelse, kommet i job via samarbejde med jobcentret”, siger Ejnar Olsen, som er vicedirektør i Forenede Service region Midt- og Nordjylland.

Tallene fra VITAS (2018-2019) viser også, at Forenede Service havde flere borgere i fleksjob end andre virksomheder fra branchen.

Ifølge Ejner Olsen er Forenede Services arbejdspladser specielt velegnede til fleksjobbere. Der er fleksibilitet og kolleger til at hjælpe. Hans oplevelse er, at folk blomstrer op, når de kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og at det også kan smitte positivt af på flere aspekter af personens liv.

Alle ønsker at bidrage med noget

Søren Mølgaard og Jan Mønster Pedersen er begge glade for, at de har kunnet få en fleksjobansættelse hos Forenede Service.

”Jeg kan passe mig selv i mit eget tempo og tilrettelægge mit arbejde, som jeg vil. Det er frihed under ansvar”, siger Søren Mølgaard og fortsætter: ”Det er rart, at jeg igennem et fleksjob kan bidrage med det, jeg kan”.

Jan Mønster Pedersen værdsætter også, at der er frihed under ansvar, og så kan han godt lide at få noget fra hånden.

”Det er jo rengøring. Så der er beskidt hver dag. Og jeg kan se synlige resultater, når jeg gør rent.” siger han. Jan stemmer også i med Søren Mølgaard: ”Jeg er glad for, at jeg kan gøre det, jeg kan og at jeg kan bidrage med noget”.

Læs mere »

Blodpropper er en folkesygdom

Tekst: dr.dk

Foto: Robina Weermeijer // Unsplash

Natten til lørdag blev Prins Joachim opereret for en blodprop i hjernen. Hvert år rammes 12.000 danskere enten en blodprop eller hjerneblødning og 90.000 lever med diagnosen. Det er derfor Birgitte Hysse Forchammer, som er direktør i Hjernesagen, kalder det en folkesygdom.

Hun fortæller også, at blodpropper og hjerneblødninger – også kaldet stroke eller apopleksi – ’er den hyppigste årsag til handicap hos voksne’. Derudover er det den fjerede hyppigste dødsårsag i Danmark.

Ved mistanke om blodprop eller hjerneblødning skal man så hurtigt som muligt på hospitalet. Derfor indgik blandt andre Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden et samarbejdsprojekt Red Hjernen. Her arbejdes der på at udbrede kendskabet til symptomerne på apopleksi: Stræk – Snak – Smil.
Se Sidse Babett Knudsen i video for at redde hjernen.

En blodprop opstår, når blodet klumper sig sammen og skaber en prop i et blodkar i hjernen. En hjerneblødning er, når der går hul på et blodkar i hjernen. Uanset karakteren på apopleksien, nedsættes blodgennemstrømningen i det område, som blodkarret burde forsyne. Det betyder, at hjernecellerne ikke får nok ilt og næring, og det tager hjernecellerne skade af.

Når en blodprop rammer kan alle funktioner blive påvirket. Symptomer og eventuelle mén afhænger af, hvor i hjernen blodproppen sidder. Det kan komme til udtryk ved lammelser eller nedsat kraft i den ene side af kroppen, evnen til at læse og tale eller hukommelsen. På Netdoktor.dk kan man bl.a. læse mere om fx demens, depressioner, epilepsi, og træthed som usynlige følgevirkninger af apopleksi.

Heldigvis skriver Kongehuset følgende i en pressemeddelelse:

'Efter de seneste dages indlæggelse og behandling på intensivafdelingen er det nu lægernes vurdering, at Prins Joachim ikke får fysiske følger eller andre men som følge af blodproppen'

Læs mere »

Folkekirken skal være bedre til at inkludere personer med særlige behov

Tekst: Kristeligt Dagblad

Foto: Annie Spratt // Unsplash

Marianne Rosenkvist er selv stiftspræst og mor til en dreng med autisme. På grund af sønnens mentale handicap plejer hun at forberede sig selv og sine omgivelser inden de skal noget nyt, så alle kan forventningsafstemme og være forberedte på, hvordan man omgås hendes søn.

I anledningen af at Mariannes søn skal deltage i ’en større kirkelig begivenhed’ næste år, kontaktede Marianne den lokale kirke. Marianne er vant til at blive mødt med stor professionalisme, når hun henvender sig for at høre om forskellige steders politik og muligheder for at give hendes søn en god oplevelse. Men desværre ikke denne gang.

Ifølge Marianne kunne præsten ikke besvare hendes spørgsmål om tilgængelighed for psykiske funktionsnedsættelser i den pågældende kirke. Hun havde også håbet, at kirken kunne stille et rum til rådighed før og under gudstjenesten, så hendes søn kunne trække sig tilbage, hvis han blev overvældet af for situationen. Dette var dog heller ikke muligt.

Mange indtryk på én gang kan nemlig gøre, at det bliver for meget Mariannes søn. Læser man på autismeforeningens hjemmeside, står der fx at ”det man ser, hører, mærker og føler kan opleves meget stærkt og være umuligt at abstrahere fra” for personen med autisme.

Til gengæld kunne Marianne og sønnen få plads på bagerste række, for at sønnen kunne komme ud uden at forstyrre de andre kirkegængere. Derudover fik hun også besked om, at afbud til den kirkelige begivenhed skulle meddeles to dage inden.

Særligt det sidste kom bag på Marianne, da personer med psykiske funktionsnedsættelser kan svinge meget fra dag til dag. Det mener hun er et urimeligt krav at stille af den lokale kirke.

Præster og biskopper vil gerne være mere inkluderende

Folkekirken har oplysninger om særlige behov for fysiske handicaps, men ikke for usynlige handicaps. I Danmark har mere end 1 ud af 100 fået stillet diagnosen autisme, og udover det findes der også en række af andre psykiske funktionsnedsættelser. I det store hele betyder det, at det kunne komme mennesker til gavn i alle sogn.

Thomas Bjerg Mikkelsen, landsformand for Kristeligt Handicapforening mener, at præster og biskopper gerne vil være bedre til at inkludere personer med særlige behov, men at det ikke nødvendigvis kommer til udtryk lokalt.

Kristeligt Dagblad skriver også, at der i 2017 blev dannet et netværk af stiftspræster med fokus på mennesker med særlige behov. Det er fx i forhold til konfirmander med psykiske funktionsnedsættelser og særlige gudstjenester. Kathrine Staghøj Liisbjerg af med netværket og udtaler blandt andet:

”..inklusion af mennesker med særlige behov skal ske som kombination af at gøre opmærksom på, at alle er velkomne, når der er højmesse, og ved at tilbyde særlige gudstjenester, hvor målgruppen kan tilgodeses yderligere. I det arbejde er dialogen med de pårørende og fagpersonerne omkring mennesker med udviklingshæmning vigtig for os.”

Læs mere »

Vandtårnsvej 62A, 2860 Søborg
© 2019 Copyright. Dansk Handicap Forum. All Rights Reserved.

Tilmeld dig Dansk Handicap Forum

Opret dig på Dansk Handicap Forum og bliv en del af det store fællesskab