Annonce

Prins Joakim og Prinsesse Maries interview til Hjernesagen

Da den 52-årige Prins Joachim sidste sommer blev ramt af blodproppen under sin ferie på dronningens vinslot Château de Cayx, var det hurtig behandling som var altafgørende, for at han i dag trives og ikke har fået mén af blodproppen.

Blodpropper kan ramme alle. Og det er vigtigt at man handler hurtigt, hvis du får symptomer.

Det er derfor vigtigt, at man hurtigt kommer på sygehuset, hvor man scanner hjernen for at se, hvor blodproppen sidder. Da alle menneskelige funktioner kan blive påvirket af en blodprop kan det nemlig bl.a. gå ud over bevægeapperatet, talen eller hukommelsen. 

Prins Joachim blev akut opereret af specialister i Toulouse, hvor man foretog en trombektomi: En operation, hvor man fører et kateter ind gennem lysken, hele vejen op til hjernen, hvor blodproppen sidder. Her får man fat i den og trækker den ud, så blodforsyningen og ilttilførslen genoprettes.

Det viser sig, at Prinsen har en kegleformet blodprop, tre millimeter i diameter og 13 millimeter lang, som sidder fire-fem centimeter efter halspulsårens første forgrening og den har lukket for omkring halvdelen af blodtilførslen. 

Operationen lykkedes og efter 10 dage blev Prinsen udskrevet fra hospitalet og kunne komme hjem til sine børn. Derefter skulle Prinsen til rehabilitering og havde en rekonvalescensperiode, for ikke at nævne den fælles mentale helingsproces.

I dag er Prisen og Prinsess Marie taknemmelige for situationens udfald og har en stor kærlighed til livet, familien og hinanden.

Prins Joachim og Prinsesse Marie har to pointer, som de understreger vigtigheden af: At man altid tager tegn på alvorlig sygdom som et stroke alvorligt og omgående reagerer – og at man aldrig må glemme de pårørende til den ramte.

I Danmark skyldes 85 procent af stroke-tilfældene en blodprop i hjernen, mens 15 procent er en blødning i hjernen. De almindeligste symptomer er ansigtslammelse, talebesvær og halvsidig lammelse af kroppen. 12.000 rammes ifølge Hjernesagen hvert år.

Symptomer på blodprop i hjernen:

  • Når en blodprop eller blødning i hjernen opstår, stoppes blodtilførslen til en del af hjernen. Med blodet kommer der ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Det er det, de lever af. Derfor dør hjernecellerne i det område, der ikke får blodtilførsel.
  • Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt holder op på grund af blødning eller blodprop, kan den del af hjernen ikke fungere normalt, og der vil vise sig forskellige symptomer.
  • Symptomer kan være fx halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer.
  • Behandling kan fx være blodfortyndende medicin, som opløser blodproppen (typisk de mindre), inden cellerne dør. Denne behandling skal ske inden for 4,5 time.
  • Derefter kan man foretage trombektomi inden for 24 timer. Her føres et kateter ind gennem en blodåre i lysken og op til hjernen, så blodproppen kan ‘fiskes ud’.
  • Forhøjet blodtryk, rygning og diabetes er de tre største årsager til blodprop eller blødning i hjernen.

Kilde: Hjernesagen, Sundhed.dk & DR 

LÆS OGSÅ Blodpropper er en folkesygdon

Skriv et svar

Seneste Nyheder

Senfølger er ikke så udbredte

Nyt danske studie viser, at de fleste coronasmittede oplever milde symptomer, og langt de fleste bliver hurtigt raske igen. Kun ganske få får alvorlige senfølger. Coronavirussen der nu har hærget i over et år herhjemme

Læs mere »

Nu kan du endelig rejse igen

Sommeren står for døren og mange er igang med at planlægge sommerferien – og for andet år i træk, er det lidt usikkert for mange, om turen kan gå til de varme lande. Det afhænger

Læs mere »

Dyrere at standse ulovligt på handicapparkering

Godt nyt til borgere, der bruger handicapparkeringspladser, og ofte oplever at de bliver taget af andre bilister. Handicap Parkeringspladserne er jo netop til bilister, der har handicapkort, kan parkere gratis på offentlige parkeringspladser i København.

Læs mere »

Se Low-Vision Song-Contest

På fredag den 7. maj klokken 20 kan du se med, når virtuel Low-Vision Song-Contest løber af stablen. Low-Vison Song-Contest er den danske udgave af Melodi Grand Prix for blinde og svagsynede. Arrangementet er afholdt

Læs mere »
Annonce

Vandtårnsvej 62A, 2860 Søborg
© 2019 Copyright. Dansk Handicap Forum. All Rights Reserved.

Tilmeld dig Dansk Handicap Forum

Opret dig på Dansk Handicap Forum og bliv en del af det store fællesskab

Annonce
Annonce