Annonce

Idrætsforeninger ser en tendens: Særligt sårbare bliver hjemme

Tekst: dr.dk

Foto: Claire Zhu // Unsplash

Gruppen af ældre og særligt sårbare er bekymrede for smitte og holder sig stadig hjemme. De er i hvert fald ikke tilbage i foreningslivet, kan Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og idrætsforeninger se. Det kan have betydning for både deres og foreningernes sundhed.

Den fjerde åbningsfase nærmer sig, og mange har allerede genfundet deres rutiner fra før vi overhovedet kendte til coronavirussen.

Men for ældre og særligt sårbare kan det stadig føles utrygt at færde sig udenfor sit hjem. Når man færdes offentlige steder, kan det nemlig være sværere at sikre afstand mellem sig selv og potentielle smittekilder.

Derfor har DIF og DGI iværksat en række aktivitetstilbud i samarbejde med hovedstadskommunerne, der retter sig specifikt mod ældre og særligt sårbare. Der arrangeres bl.a. gåture tidligt på dagen og om aftenen for at undgå for mange mennesker samt sologåture med indlagte aktiviteter, som fx fotografering i skoven.

Det er vigtigt, at også ældre og udsatte grupper kommer tilbage til idrætten, fordi motion kan styrke deres helbred og fællesskabet kan give glæde og socialt liv.

Se hvad din kommune har af aktiviteter på Bevæg Dig For Livet.

Skriv en kommentar

Seneste Nyheder

Annonce

Vandtårnsvej 62A, 2860 Søborg
© 2019 Copyright. Dansk Handicap Forum. All Rights Reserved.

Tilmeld dig Dansk Handicap Forum

Opret dig på Dansk Handicap Forum og bliv en del af det store fællesskab

Annonce
Annonce