Kongsgården har fået påbud af styrelsen og Ældretilsynet
Dansk Handicap Forum | Publiceret |

Tekst: TV 2
Foto: Alex Boyd // Unsplash
Plejehjemmet Kongsgården har været i mediernes søgelys siden skjulte optagelser blev vist af den 90-årige demensramte kvinde, Else. Nu har Styrelsen for Patientsikkerhed lavet et sundhedsfagligt tilsyn af stedet, og Ældretilsynet har tilset Kongsgården i henhold til serviceloven.
Det er den nye leder Susanne E. Larsen, som får til opgave at rette op på Kongsgårdens blakkede ry og de otte påbud. Hun overtog stillingen i slutningen af april og har allerede igangsat nye initiativer.
”Et er at vi får rettet op på de fejl og mangler, styrelsen finder, men det andet er, at vi skal sikre kontinuerlig høj kvalitet fremadrettet, og det kræver flere års fokus, sådan at alle arbejder efter de samme konkrete retningslinjer” siger Susanne E. Larsen til TV 2.
Nederst i TV 2’s artikel kan du læse de samlede otte påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældretilsynet.
Nyt tilsyn efter sommerferien
Styrelsen for Patientsikkerhed foretog i maj et reaktivt tilsyn, fordi man var bekymret over for sikkerheden og forholdene på Kongsgården. Her blev det noteret, at der var gennemgående mangler i den social- og plejefaglige dokumentation, mangelfuld kontakt til beboere og pårørende samt at beboerne ikke havde nok selvbestemmelse i eget liv.
Charlotte Hjort, enhedschef og overlæge fra Styrelsen for Patientsikkerhed udtaler, at ’det ligger i den alvorlige ende’. Når kritikpunkterne kategoriseres til at give ’større problemer af betydning for patientsikkerheden’, så skal der altså reageres.
Ifølge Ældretilsynet skal der også arbejdes på, at beboerne på Kongsgården bl.a. får den nødvendige hjælp, omsorg og pleje til et værdigt liv og senere hen en værdig død.
Den nye leder Susanne E. Larsen fortæller, at de er kommet langt, men har et stort stykke arbejde foran sig. Derfor er de heller ikke nået til de tre borgere, som styrelsen har gennemgået endnu. På Kongsgården håber de at kunne vise deres forbedringer, når Styrelsen for Patientsikkerhed laver nyt tilsyn efter sommerferien.

Nye oplysninger om Elses plejehjem Kongsgården er ‘dødbekymrende’
Tilsyn på Elses plejehjem Kongsgården viser, at der også er problemer med den sundhedsfaglige dokumentation, journaler og medicinlister.

Seks beboere på et plejehjem har fået symptomer, efter en ansat er blevet smittet
EN medarbejder på et plejehjem er testet positiv for coronavirus. Foto: Carola68 // Pixabay. Coronavirussen er blevet fundet et af de steder, hvor man absolut
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.