Nemmere at sige ja til hjælp end at spørge efter den
Dansk Handicap Forum | Publiceret |

Tekst: Dansk Blindesamfund
Billede: Dansk Blindesamfund
Move United har godt nyt til motionsglade folk med synshandicap. Move United er en app, hvor personer med synshandicap har kunne søge efter frivillige hjælpere, der vil med ud på en gå- eller løbetur.
Nu har Move United udvidet konceptet, så frivillige seende også kan tilbyde deres hjælp. Det vender den vante bøtte på hovedet, så det ikke altid er dem, der har behov for assistance, der skal ud og spørge efter det. Nu kan de blot logge ind på appen og sige ja tak til motion i hyggeligt samvær.
Gode mennesker står klar til at hjælpe
Ifølge Kristian Schou Hedegaard, som er medstifter af Move United er det vigtigt, fordi det er nemmere at tage imod sige ja til hjælp end at skulle spørge efter den:
– ”Vi vil gerne vise, at mennesker med synshandicap ikke skal være bange for at føle sig til besvær, for der er masser af gode mennesker, som gerne vil hjælpe”
Motion og idræt er sundt og kan tit være en nøgle til nye fællesskaber. Men det kan være svært, når man ikke bare kan gå ned i det lokale idrætscenter. Derfor håber Move United, at den nye funktion i appen vil sikre personer med synshandicaps muligheder for at dyrke motion på en sikker og social måde.
Indtil nu har der været overvældende stor interesse for at tilbyde hjælp til en gå- eller løbetur.
Alle kan være med
”Det er skønt at mærke hvor meget frivillighed og velvillighed der er til at give en hjælpende hånd til at motionere”, siger Kristian Schou Hedegaard.
Move United er en motionsapp, men der er altså ingen krav til hvor hurtigt du kan løbe, for at være med. Alle kan være med uanset alder og konditionsniveau.
For at være med som seende skal du bare downloade appen Move United til din smartphone og oprette dig som frivillig.
Om du lige har købt dine første løbesko, træner op til et maraton eller bare vil ud og spadsere, så er Move United en god mulighed for at møde andre motionsglade folk. Der er allerede en lang række af frivillige, som står klar til at hjælpe. Geografisk er de spredt ud over hele Danmark, og der kommer flere byer til.
Har du synsnedsættelse og synes det lyder spændende at tilbagelægge nogle kilometer i godt og nyt selskab, så kan du sende en mail til christian@moveunited.dk. Herefter matches du med en frivillig i dit lokalområde.
ADHD foreningen
https://adhd.dk/ Share on FacebookShare on TwitterShare on Linkedin

Ny podcast om livet med synshandicap
Dansk Handicap Forum har hørt første afsnit af podcasten Øjenkrogen, hvor værten Sofie Monggaard møder Kristian Schou Hedegaard, der har udviklet løbe-appen Move United
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.